Kosmetisk Tatovør Forening

Om os

- Det kan vi hjælpe med

Faglig rådgivning på følgende områder

Hvordan kommer du videre når du har bestået din BASIS uddannelse…. Mulighederne er mange, og det er vigtigt at videreuddanne sig i det tempo, som passer individuelt til den enkelte.

Vi har 2 uddannelses ansvarlige, som kan vejlede og guide dig – der er mange muligheder for videreuddannelse, men det er vigtigt at være opmærksom på, at vi i Danmark har en stram lovgivning, og udenlandske uddannelser kan ikke altid bruges i Danmark.

Mange er nervøse når de ved at SIK kommer på besøg – vi kan hjælpe dig, så du føler dig godt ”klædt på”, til at tage imod styrelsens udsendte medarbejder….

Vi kan rådgive dig i hvad du skal have styr på FØR de kommer – ligesom vi kan guide dig igennem, hvis du får eventuelle anmærkninger.

SIK anmelder deres besøg ca 2 uger før de kommer, denne meddelelse modtager du i firmaets e-boks

  • hvis du lejer dig ind hos en anden klinik, er det vigtigt at du får besked om at de kommer.

SIK kommer kun på uanmeldt besøg, hvis de er blevet adviseret at du ikke overholder lovgivningen, eller hvis du efter flere henvendelser fra dem, ikke ændrer det de ikke kan godkende.

Synes du det er svært at komme i kontakt med / få svar fra SIK, så kan vi hjælpe dig.

Har du problemer med at registrere dig, flytter du adresse, eller er du i tvivl om din registrering er gældende….der kan være mange forskellige spørgsmål, vi kan hjælpe dig med svar og guidning.

Lovgivning kan være tung at sætte sig ind i, og lovgivningen for kosmetiske tatovører er yderst kompleks – tøv ikke med at kontakte os, vi ved rigtig meget omkring lovgivningen, og har du spørgsmål vi er i tvivl om, kan vi hjælpe dig med kontakt til rette myndighed.

Som den eneste brancheforening, er vi selv udøvende kosmetiske tatovører – vi sidder altså selv dagligt med lovgivning og problematikkerne.

Et af de vigtigste issues for os som forening, har netop været at blive accepteret som forening OG blive inviteret med ind ved bordet hos myndighederne i forbindelse med ændringer, nye tiltag mm omkring lovgivningen – derfor kan du altid være helt sikker på, at vi og vores viden er helt opdateret.

Hvad gør du hvis du har en kunde som klager over sin behandling, eller hvad skal du gøre hvis en kunde oplever problematikker efter behandling hos dig?

Også her kan vi rådgive og guide dig iht.. hvad du skal gøre – det giver både dig og dine kunder tryghed.

Vi kan hjælpe dig med at få tingene i system, nedenstående er kompleks lovgivning, men når du følger vores vejledning, vil du føle dig mere sikker som kosmetisk tatovør

  • REACH – hvad er det, og hvad betyder det for dig som kosmetisk tatovør
  • Korrekt mærkning af farver (både åbne og uåbnede)
  • MST (Miljøstyrelsen) – farver
  • SDS
  • Farveregistreringsskema
  • SIK og MST – hvem tjekker hvad

Alle ovenstående er komplekse emner, men det er ikke desto mindre et lovkrav at du har styr på det, og til hver en tid kan fremvise dokumentation på forlangende…

Dit udstyr og dine nåle skal have bestemte godkendelser og mærkninger – dette tjekker SIK også.

Vi kan også her nemt hjælpe dig.

For de fleste er forsikring er en jungle…. Vi amarbejder med uvildig FORSIKRINGS MÆGLER, som altid vil rådgive dig om den/de bedste forsikring/er til netop dig, dine forhold og ønsker.

  • Vi tilbyder også rådgivning omkring pension på ovenstående unikke professionelle betingelser

Vores uddannelses ansvarlige rådgiver dig i hvor du kan tage din/dine uddannelse/er, så du er sikker på, at du arbejder lovligt efterfølgende
Uddannelsessteder til BASIS uddannelse skal være særligt godkendt, uddannelsessteder til videregående uddannelse bør leve op til visse kriterier (det er ikke nok at kunne fremvise en masse redigerede billeder på SoMe).

Foreningen påtager sig ikke ansvar for fuldstændigheden af de oplysninger der gives og måden hvorpå de bruges.

Velkommen til Kosmetisk Tatovør Forening (KTF)

- et dedikeret team med stærke kompetencer

Vi er et dedikeret team med stærke kompetencer og ønsker alle at styrke vores branche – foruden mere end 65 års erfaring som udøvende artister har vi samarbejde med uvildig forsikringsrådgiver, advokat med branchekendskab, læger mm.

Samlet giver det et eminent grundlag for en seriøs og kompetent brancheforening for kosmetiske tatovører i Danmark.

Vores vedtægter finder du her:

Helt i front FOR vores medlemmer

Vi ønsker at være helt i front FOR vores medlemmer ift. at have indflydelse og være bindeled imellem kosmetiske tatovører og myndigheder, ligesom vi har en advokat med kendskab til tatoveringsbranchen tilknyttet.

Vi føler os rigtigt godt rustet til at tage opgaverne på vores skuldre.

Hvem er vi?

Majbritt Petersen

Bestyrelsesformand

Tatovør og kosmetisk tatovør siden 2012

Gitte Janbæk Balsby

Næstformand

Kosmetisk tatovør siden 2014

Bettina Cymborski Nielsen

Kasserer

Kosmetisk tatovør siden 2012

Louise Halvorsen

Bestyrelsesmedlem

Kosmetisk tatovør siden 2017

Birgit Tvedskov

Bestyrelsesmedlem

Kosmetisk tatovør siden 1998